15. oktober 2011

Mine elegante 60'ere - i Odense

Min kæreste og jeg havde en dejlig hyggedag sammen i onsdags.
Vi trængte virkeligt til det, vi havde haft et par dage med aftaler og pligter, så det var helt vidunderligt at have tid bare til os to. Man har lidt en tendens til at få presset for meget ind 'programmet', når man ikke ses hver dag.

Vi tog ind på Tidens Samling i Odense, og vi var så heldige at der var åbnet en ny udstilling 2 dage før, og nu kommer det bedste: Temaet var Mad About Fashion!
Altså en Mad Men inspireret tøjudstilling. Hvor heldig kan en pige lige være?!

Det var SÅ smukke kjoler! Jeg kunne have taget hver og en med hjem!
Så skulle jeg godt nok også have hugget noget af shapewearet med, eller roll-ons som det hed den gang.
Et ord som de ældre kvinder i min familie mindes som 'rållång'.

Der er også nogle ret komiske reklameplakater, man må sige at kønsrollerne var trukket skarpt op, og chauvinismen var helt socialt acceptabelt.
Der er også en del tobaks reklamer, noget vi har vænnet os til ikke findes i reklamer, men det slog mig pludseligt mens jeg stod der inde, at jeg kunne huske masser af reklamer fra min barnedom, med skuespillere der var gået over til Prince osv.

Nå, tilbage til tøjet:

Det er ikke verdens mest fantastiske billeder jeg har fået taget, for jeg havde kun min smartphone ved hånden.
Men de giver da alligevel en ide om hvad der er at se.



























Man kan lige se Ghita Nørby gå rundt i de kjoler, fuld af smilehuller og med høj hestehale, ikke?
Uh, man skulle have været til dengang!
Altså rent mode mæssig, tror ikke det ellers var alt for sjov at være kvinde.


Vi købte en lille glas gris af lyserød glas som en slags souvenirer, den står nu ved siden af en lille model af Koldinghus. Grisen er større end borgen, så min kæreste har døbt den Swine-zilla.


Da vi havde se os mæt på museet, kiggede vi lidt på vinduer, og jeg var så heldig at 'genfinde' et par støvler i Havanna Shoes. Jeg så dem for en 3 ugers tid siden, sat ned fra 400 kr til 300 kr, og jeg har ærgret mig gul og grøn over at jeg ikke købte dem.
Blev så glad da de havde dem endnu! Haps! Skal lige se om jeg ikke kan huske at tage et billede.


Da jeg havde hapset støvlerne gik vi ind på en cafe og fik lækker mad.
Oksefilet til den unge mand, og bacon-cheese burger til mig.
De var IKKE nærig med portionerne derinde!
Jeg var så sulten og optaget af snak, så jeg glemte alt om at tage billeder, men pyt med det.
Det var så rart bare at sidde helt afslappet og lade sig servicere med mad og drikke, mens vi fik snakket og grint en masse.
Himmelsk ikke at skulle lave maden, og bare kunne skride fra opvasken bagefter.

Så når jeg nu vinder i Lotto på onsdag, så regner jeg med at skifte garderoben ud med Mad Men kostumer (og ikke ET ord om at man skal have en talje for at pull'e det off!), og så ansætter jeg en kok.
Men han skal nok ikke lave for mange bacon-cheese burgere...

3 kommentarer:

Emilie Delance sagde ...

Wauw hvor ser det fint ud! Er vilde med kjolerne :D

Natalie Madeleine sagde ...

Uh den udstilling ville jeg SÅÅÅÅ gerne have set. Jeg var endt med at blive musems tyv og havde stjålet dem alle sammen med hjem, haha ;)

//Natalie Madeleine
www.fatandfancy.blogspot.com

Budgetpigen sagde ...

Du kan godt nå det! Den er åben til 21 april.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...